Sagen om jordemoder Maren Vilhelms ulovlige dåbJordemoder Maren Vilhelms stod tiltalt for at have hjemmedøbt et nyfødt uægte barn, uden at barnet havde været i livsfare. Maren Vilhelms erkendte at have hjemmedøbt barnet under henvisning til sin autorisation som jordemoder fra 1803 samt jordemoderkommissionens retningslinjer om hjemmedåb. Hjemmedåben skete efter barnemoderens indtrængerende begæring, fordi hun ikke ønskede at udlægge den rette barnefader til sit uægte barn. I første omgang undslog Maren Vilhelms sig, men da moderen blev ved med at bede hende om det, så endte hun med at føje hende. Maren Vilhelms fortalte, at hun ofte havde hjemmedøbt sådanne spæde børn uden påtale, endog på anmodning af tidligere præster i Skt. Hans sogn og med deres vidende. Derfor mente hun ikke, at hun ville gøre noget forkert ved også at døbe dette barn efter moderens ønske. Hun havde nok hørt tale om, at dette nu var blevet forbudt, og hun vidste også, at en jordemoder kun måtte forrette dåb i nødstilfælde, når barnet var svagt, hvilket havde været tilfældet med dette barn efter en nat, hvor det havde været meget sygt, og der havde været tvivl om, hvorvidt det ville overleve. Sagen kompliceredes yderligere af, at der blev rettet henvendelse ikke kun til deres egen præst, men også til provsten, så retten også skulle udrede dette punkt i sagsforløbet. Dommen skal findes i den særlige domprotokol. Hvis du vil læse hele sagen: Fra retssalen – Maren Vilhelms Fra retssalen – Maren Vilhelms FAKTA |