En dag i Odense Byting

Uoverensstemmelser, forbrydelser og jura
Der kan være mange gode grunde til, at en sag ender for Odense Byting. Mange af sagerne ligner til forveksling dem, vi i dag ser komme for retten – uoverensstemmelser mellem arbejdstager og arbejdsgiver, nabostridigheder, forsikringssvindel, misligholdelse af kontrakter, bedrageri, injurier, falskmøntneri, gældssager og diverse dokumenter, der skal tinglyses i forbindelse med køb og salg eller arvesager.Der er sager om, at postens vognmand kørte for tidligt, at en eller anden ikke har været i kirke længe. Sager om brandstiftelse, vold, fangeflugt, mord, forfalskning af pas og rejsehjemmel, hor og utugt, drikfældighed. Især tyveri og hæleri er ofte forekommende – ganske ofte er der børn involveret eller såkaldt hel- eller halvfattige ubemidlede borgere. Ganske ofte er der tale om sager vedrørende mindre ting, der ender for retten: eksempelvis tyveri af et par lommetørklæder, et pudevår, en særk – eller rødløg.Det kunne også være sager i forbindelse med skilsmisser eller manglende betaling af bidrag fra faderen til sin tidligere kone og deres fælles børn. Ganske ofte støder vi også på sager om svigtede ægteskabsløfter og faderskab til børn, der som følge heraf bliver født uden for ægteskab og dermed er ”uægte”. ”Uægte” børn var et ganske stort problem. Moderen til et ”uægte” barn var stort set retsløs, og både moderen og barnet kom til at lide under det æreskrænkende tab af status, det var henholdsvis at ”blive besvangret uden trolovelse” og at være et barn, der var født uden for ægteskabets rammer.

Af de i dag mere spektakulære sager, der endte foran dommer Andreas Roesteen Lindved i Odense Byting – for det var nemlig ham, der residerede i Odense Byting i disse år, udover at han også var borgmester og politimester – ser vi en helt anden type sager, nemlig de såkaldte æressager, der handler om fornærmelser, skældsord og skænderier, eller at nogen har sladret. Især slemt er det, hvis skænderier og fornærmende skældsord eller handlinger skete på offentlige steder. Grunden til, at sådan noget som skænderier ofte endte med at blive en endog meget alvorlig sag for de involverede, var netop spørgsmålet om ære og status. Jo mere hierarkisk et samfund er opbygget, jo større betydning får æresbegrebet, og på denne tid er sociale hierarkier meget vigtige.

Fornærmende, æreskrænkende, grove skældsord kunne være løgner eller tyv eller dét at være tyvagtig. Skældsord mod en kvinde kunne være tyvekvinde / tyvetaske, luder / hore. Mod en mand kunne det være tyv, soldaterknægt, knokkel, en skidt karl, halunk, kæltrings kram, skork, skælm, landløber, slyngel. Spytklatter kunne også give anledning til sager. Og rigtig slemt var det da også, hvis nogen ønskede, at vedkommende ville ”få en ulykke over sig”.

Læs mere:
Mandag den 7. januar 1805