Udvalgte historier fra retsprotokollerne

Det er historier fra det virkelige liv, det levede liv, vi møder her på Odense Byting, sådan som det levedes på gaden, i husene, på gårdene, hos de handlende. Mennesker af kød og blod, glæder og sorger, håb og drømme, ambitioner. De hårdtarbejdende, plattenslagerne, rig og fattig. De er her alle sammen.

Vi har udvalgt seks historier fra Odense Bytings retsreferater fra livet i Odense i begyndelsen af 1800-tallet:
Her møder du den drikfældige Sidsel Hansdatter, jordemoderen Maren Vilhelm, hestetyven Alexander Fich, bordelmutter Mette Kruusens, korporal Peter Juncker samt drengen, der bare gerne ville se en komedie.