Den drikfældige Sidsel Hansdatter

Sagen om den drikfældige Sidsel Hansdatter

Sidsel Hansdatter sad i rådhusarresten sigtet for drikfældighed og ”slette forhold”, ydermere uden evne og vilje til at forbedre sig, og Sidsel Hansdatter tilstod frivilligt de forhold, hun stod anklaget for.

Det var fundet bevist, at Sidsel Hansdatter var et til druk og ustyrlige forhold henfaldet fruentimmer, og at hun ikke kunne eller burde være overladt til sig selv. Derudover var det fundet bevist, at hun med sin opførsel havde gjort sig uværdig til den hjælp og understøttelse, som fattigvæsenet havde ydet hende, samt at hun på grund af sine forhold og drikfældighed hverken kunne eller ville arbejde på arbejdsanstalten. Da Sidsel Hansdatter tidligere var straffet – endda to gange for samme forhold – så blev dommen et års strafarbejde i Odense Tugt- og Forbedringshus. Skulle dette heller ikke hjælpe, så åbnede dommeren op for muligheden af at forlænge straffen yderligere efter omstændighederne.

Hvis du vil læse hele sagen:  Fra retssalen – Den drikfældige Sidsel Hans Datter

FAKTA
Du kan finde sagen om den drikfældige Sidsel Hansdatter i Afskriftsbind 1 (7/1 1805 – 1 /4 1805) (Alle afskriftsbind fra Odense Byting findes på læsesalen i Odense Stadsarkiv i Historiens Hus)