|
Hvordan kunne en helt almindelig dag i Odense Byting se ud? Hvis vi nu tager en helt tilfældig dag – fx mandag den 7. januar 1805, altså den første dag i vores transskriptioner, i det herrens år 1805. Hvad skete der så i retten denne dag?
Til stede i retten var rettens betjente og fire stokkemænd. Stokkemænd er i ældre tids retspleje mænd, der var udpeget til at overvære retsmøder, det vi i dag kalder retsvidner.
Oprindeligt stammer ordet ”stokkemænd” fra dengang, da tingstedet var indrettet udendørs under et stort træ. Over nogle store sten, der var placeret i en firkant, blev der lagt planker eller bjælker, de såkaldte fire stokke. Her sad så fogeden, skriveren og stokkemændene. I 1847 blev stokkemændene afløst af lønnede retsvidner, men på denne her tid var det altså stadigvæk indkaldte frivillige, der blev brugt som retsvidner.
Det vil sige, at tilstede i retten denne dag var rettens betjente, borgmester/byfoged Lindved, byskriver Lange og rådmand Bergmann, samt fire stokkemænd. De fire stokkemænd var denne dag en værtshusholder, en småhandlende, en kromand samt en marskandiser.
Retten er sat: Mandag den 7. januar 1805 i Odense Byting
Dagen havde hele ni sager, der måtte udsættes, uden at der i retsreferatet blev givet en forklaring på hvorfor. Opsættelser af sager var almindelige enten på grund af vidners sygdom, at der var nogen i sagen, der ikke var mødt op eller var blevet forhindrede af forhold ”som aldeles intet ophold kunne tåle”, at der manglede oplysninger eller dokumenter i en sag, eller at retten ikke kunne nå flere sager den dag.
I dag var der otte sager om tinglysning af skøder
– bager Niels Roulands skøde til guldsmed Johan Schiotte på 1 Gaard No 81 i Ste Jørgens Gade med Haugeplads, dateret 22. december 1804.
Herefter fulgte en sag om hævd på indkørsel
– hvor rugbrødsbager Hans Thorsen krævede hævd på retten til indkørsel gennem en fælles port mellem to gårde, som hans nabo, værthusholder Jørgen Nielsen, indtil nu havde tilladt ham at benytte. Rugbrødsbageren fik ikke medhold i denne sag.
Så var der 18 sager om obligationer
– Niels Jensen Løngren smedemesters obligation til havneskriver Christian Patermann i København for 1000 rigsdaler, dateret 18. december 1804.
Og der var tre sager om afkald på arv
– David Seidelins og hans kurator Friderich Seidelins afkald til Odense Købstads Civile Overformyndere for hans mødrene arv på 333 rigsdaler 2 mark med rente, dateret 11. december 1804.
Dernæst fulgte 10 sager, som blev fremlagt til aflæsning og udslettelse af panteprotokollen
– i sagen Andreas Jensen, daglejer / Hendrich Rasmussen, kaptajn Andreas Jensen, daglejers obligation til kaptajn Hendrich Rasmussen af 13. december 1800, som efter påtegnet kvittering var indfriet og betalt den 17. december 1804 efter vedfølgende opsigelse af 11. juni.
To sager til behandling og domsfældelse
Dagen bød desuden på to sager, der blev behandlet i retten med forhør, hvorefter de blev ført til domsfældelse.
Der var ingen Ekstra Ret denne dag, mandag den 7. januar 1805. |
