Kategoriarkiv: Nyheder

Oplev Odense – Tidsrejser I

Kig ind mod Odense langs kanalen. Til venstre indgangen til Chr. Iversens landsted Marieshøj. Skt. Knuds Kirke ses i det fjerne. (maleri af H.A. Grosch efter en tegning af J.H.T. Hanck)

Kig ind mod Odense langs kanalen. Til venstre indgangen til Chr. Iversens landsted Marieshøj.
Skt. Knuds Kirke ses i det fjerne. (maleri af H.A. Grosch efter en tegning af J.H.T. Hanck)

TIDSREJSEN – I

Tag med på en rejse tilbage i tiden til Odense i begyndelsen af 1800-tallet, da H.C. Andersen var barn her i byen:

  • Oplev Odense gennem Odense Bytings retsreferater (1805-1819)

Historier fra Odense Bytings retsreferater
Stadsarkivets mangeårige samarbejdspartner Ole Nederland transskriberede i årene op til H.C. Andersens 200 års fødselsdag i 2005 alle retsreferaterne fra Odense Byting i perioden 1805-1819. Den periode, hvor H.C. Andersen var barn i Odense, før han som 14-årig drog videre til København for at prøve lykken der.
Retsreferaterne er en ordret gengivelse af begivenhederne i Bytinget og afspejler dermed livets gang, som det formede sig på denne tid. Men…

Hvad er det for sager, bytinget behandler?
Hvad viser sagerne os om livet i Odense i begyndelsen af 1800-tallet?
Hvordan kan vi bruge disse retsreferater?

Disse tre hovedspørgsmål har været vores udgangspunkt for
denne  fortælling om livet i  Odense på H.C. Andersens tid,
nemlig årene 1805-1819.

Tag med på rejsen tilbage til 1805-1819