Sagen om den ukonfirmerede dreng, der så gerne ville se en komedieDrengen Anders Rasch Weishaupt, 14 år, var i tjeneste hos oberst Holm. Drengen var anklaget for at have stjålet penge fra obersten og vin fra hans vinkælder. Vinen havde drengen dels drukket selv og dels i selskab med dragon Peder Friderichsen, som derudover skulle have fået syv flasker rødvin og tre flasker ung vin. Derudover havde to andre karle, som engang havde været i oberst Holms tjeneste, Hans Jensen (nu på Sanderumgaard) og Lars Jensen (nu i Lunde), været med til at drikke vinen. Den stjålne vin beløb sig samlet set til i alt 16 rigsdaler, 2 mark og 8 skilling ifølge oberstens egen opgørelse. Dertil skulle lægges det stjålne pengebeløb på 4 rigsdaler. Dommen lød på, at Anders Rasch Weishaupt skulle straffes med ris af arrestforvareren i arresten under fogedens opsyn. Derudover skulle arrestanten også erstatte og betale oberst Holm for den stjålne vin og pengebeløbet, som skulle udredes af arrestantens ejendom, hvor den måtte forefindes. Derudover skulle han betale sagens omkostninger samt for opholdet i arresten. Havde arrestanten ikke formue til at udrede disse udgifter, da skulle samme udredes af det offentlige. Hvis du vil læse hele sagen: Fra retssalen – Drengen der ønskede at se en komedie FAKTA (Alle afskriftsbind fra Odense Byting findes på læsesalen i Historiens Hus) |