| Skamstraffe var i høj grad et spørgsmål om at straffe folk i moralske anliggender. Skamstraffe ydmygede og udstillede de dømte for offentligheden, dvs. man stod til skue for alles blikke. Man viste over for alle, at denne her person havde begået noget ulovligt og derfor måtte hånes. Man håbede dermed at kunne bedre de straffedes opførsel i fremtiden, og at det samtidig ville virke afskrækkende for andre at gøre ligeså.
I vores sager blev Johanne Kirstine, Peter Junckers kone, idømt to timer i fedlen, mens Peter Juncker selv blev straffet af den militære domstol til krumslutning. FedlenFedlen var den mest brugte skamstraf til kvinder. En fedel var en tung træring, nærmest formet som en violin, som kvinden fik over hovedet, samtidig med at begge hænder var fastlåst i to mindre huller i fedlen i brysthøjde. Så ikke nok med skamfølelsen af at skulle gå rundt med denne fedel, eksempelvis på byens torv, så var det også ubehageligt. Den dømte skulle så gå rundt iført fedlen det antal timer, dommen lød på. Nogle gange skulle der ifølge dommen også gå én foran den dømte med en klokke – så var man i hvert fald helt sikker på, at ingen kunne overse den formastelige person. På nogle fedler sad der en klokke på selve fedlen. KrumslutningKrumslutning var en militær straf, hvor den dømte fik halsjern og fodjern lænket sammen, så han sad i en sammenkrummet stilling. Her skulle han så sidde den tid, han var blevet idømt. Også til offentlig beskuelse. KagstrygningMan kunne også blive dømt til kagstrygning, hvilket betød, at den dømte blev bundt til en pæl (kag) og pisket offentligt af bøddelen på den nøgne ryg med 27 slag af ni ris, tre slag med hvert ris. Kagstrygning kunne kombineres med brændemærkning. Derudover var det ikke ualmindeligt at blive idømt strafarbejde på livstid. Kagstrygning medførte altid tab af ære, hvilket for den almindelige borger var et temmeligt væsentligt element, idet en æreløs person var udstødt at samfundet. For personer, der i forvejen var æreløse, som eksempelvis prostituerede og tyveknægte, havde dette dog ikke den store betydning. Det skete dog ofte, at den kagstrøgne blev forvist fra byen efter udstået straf, hvilket også var en ganske alvorlig sag, idet den dømte så både var udstødt, æreløs og ikke måtte opholde sig i byen. I det feudale samfund var forvisning derfor en særdeles indgribende straf. Kagstrygning var ofte straffen for tyverier, prostitution, rufferi og bordeldrift. Officielt ophævedes kagstrygning i 1866, men da var den i praksis allerede gået ud af brug. |