Skamstraffen

Indtil 1866 var skamstraffen en helt almindelig måde at straffe folk på, primært på grund af dårlig opførsel, og især hvis det foregik på offentlige områder. Man kunne blive straffet for alt lige fra at skændes offentligt, have en aggressiv adfærd eller blot dét ikke at gå i kirke regelmæssigt.

Fysiske straffeformer

Følgende straffe var almindelige på denne tid:
Hjul og stejle (hovedet sættes på en pæl efter halshugning, og kroppen parteres og lægges på store hjul, der står på pæle; her fik den parterede krop lov til at ligge, indtil kun knoglerne var tilbage).

Kagstrygning (straffeform, der bestod i, at den dømte blev bundet til en kag (en søjle, pæl eller lignende) og pisket; anvendt i Danmark indtil 1866).

Andre interessante straffemetoder var knibning (med tænger), piskning, afhugning af lemmer, halshugning eller hængning ved galgen.

Arbitrær straf

En straf, der var overladt til dommerens frie skøn. I ældre ret kunne der straffes efter lovgivningens grundsætninger og forholdets natur, hvilket strider mod princippet “uden lov ingen straf”, som siden 1933 har været et af grundprincipperne i dansk ret. Også tidligere tiders mulighed for skønsmæssig strafudmåling blev med tiden afløst af lovbestemte straffeprincipper.

Inden for den militære strafferet og retspleje kunne arbitrær straf i form af irettesættelse eller bøde tidligere pålægges af auditører eller militære chefer uden dom, men denne ordning blev afskaffet fra og med 2006 – men altså først i vores egen tid!

Dødsstraf i Danmark

Straffeloven fra 1866 tillod dødsstraf for drab og forbrydelser begået mod staten. Anders Sjællænders henrettelse i 1882 blev den sidste offentlige henrettelse i Danmark. Den sidste, der blev henrettet i fredstid, efter straffeloven fra 1866, var Jens Nielsen i 1892.

Sidste henrettelse i Odense skete i 1869. Sagen er kendt som ”Mordet i helvedeshuset”, se Odensebogen 1993.

Den 15. april 1930 blev dødsstraf afskaffet i den borgerlige straffelov. Dødsstraf blev bibeholdt i den militære straffelov indtil 1978. Efter 2. verdenskrig genindførtes dødsstraffen i 1945 for forbrydelser begået under den tyske besættelse. Den 20. juli 1950 blev Ib Birkedal Hansen henrettet som den allersidste i Danmark.