Fattigvæsenet

Fattighjælp. Ikke noget at være stolt af, det siger sig selv. Når man ikke længere kunne forsørge sig selv, var det fattigvæsenets opgave at yde hjælp. Fattiggården i Overgade og Gråbrødre Hospital var to af de institutioner, som ydede fattighjælp i Odense. Desuden var der Odense Almindelige Fattigvæsen og Odense Fattigkommission.

Fattiggården i Overgade

En gammel renæssance-købmandsgård i Overgade 19, på hjørnet af Overgade og Paaskestræde, kom til at danne ramme om Odenses første fattiggård i 1804, og den skulle selvfølgelig være arbejdsanstalt, sådan at de fattige dermed kunne medvirke til at tjene til føden selv. Her var blandt andet spinderi, vævestuer og en kartefabrik.
Der blev også indrettet en skolestue i fattiggårdens førstesal i den del af bygningen, der vendte ud mod Overgade. Og det var her, H.C. Andersen gik i skole i nogle år. Den del af bygningen er sidenhen blevet revet ned.

Gråbrødre Hospital

Gråbrødre Hospital lå på Gråbrødre Plads, hvor også præsteboligen lå. Gråbrødre Hospital havde flere forskellige funktioner, men var ret beset ikke meget andet end et sted at opbevare mennesker, der ikke havde andre steder at være.

I begyndelsen af 1800-tallet havde man ikke sygehuse eller hospitaler, sådan som vi kender dem i dag som dér, hvor man bliver behandlet for sygdomme enten ved medicinsk hjælp eller ad kirurgisk vej. Det var først i 1862, at Odenses første egentlige sygehus blev åbnet. Det kom til at ligge i Albanigade.

Men indtil da havde Odense sit Gråbrødre Hospital, om end det ikke var et hospital i vores forståelse af ordet. Det havde flere forskellige funktioner: pasning af gamle og svagelige, ”opbevaring” af vanvittige i Dårekisten (der var nemlig ikke tale om nogen form for behandling), samt pleje af syge, og med dette menes der virkelig pleje – typisk ikke egentlig behandling.

Som historiker Anette Jensen skriver i Odensebogen, 2005:
”Det var på stiftamtmand Buchwalds initiativ, at der blev oprettet et egentligt sygehus i Odense i 1794, men det var langtfra hans idé, for det lå i tiden, at staten begyndte at interessere sig for at forebygge og kurere sygdomme. Statens vilje til og interesse for at hjælpe var forenet med målsætningen om, at befolkningen skulle være stor og bestå af så mange arbejdsføre som muligt; sygdom og armod var to sider af samme sag. Derfor blev der i anden halvdel af 1700-tallet iværksat foranstaltninger, der skulle sikre bedre sundhed i befolkningen. Bekæmpelsen af sygdomme blev fremmet ved vaccination samt uddannelse af jordemødre og læger, der primært praktiserede hos folk privat.
For omkring år 1800 var indlæggelse på en sygestue ikke en forudsætning for kirurgisk eller medicinsk behandling. Tværtimod var sygestuen primært for de mennesker, der ikke kunne finde husrum andre steder.”
(Kilde: Artikel i Odensebogen 2005: ”Fattige, sårede, syge og usle mennesker til hjælp” – Om livet inden for Gråbrødre Hospitals mure; s. 59-75)