Sagen om skomageren, der var grov i munden Den anden sag handler om en strid mellem en skomager og en garver. Sagen var anlagt af garver Svend Langgreen mod skomager Jesper Rasmussen. Sagen drejede sig dels om en gældsfordring fra garveren, som mente at have penge til gode hos skomager Rasmussen, dels at skomager Rasmussen havde givet igen med skældsord om, at garveren var en ”tyv, en skælm og en landløber”. Sagen var rejst af garveren, men skomageren kaldte den ubevist og fingeret. Der blev ført to vidner i sagen, men vidnernes forklaringer stemte ikke overens. Spørgsmålet var nu, om der var opstået en misforståelse angående fordringen, fordi Rasmussen havde udbetalt penge til en uvedkommende garversvend, der skulle rejse.DOM: Der blev stillet krav om edsaflæggelse af Rasmussen som bevis på, at han ikke skyldte Langgreen noget. Ville Rasmussen ikke aflægge denne ed, måtte han betale det beløb, som Langgreen krævede. Rasmussen skulle desuden betale sagsomkostningerne, da han havde rejst en sag i stedet for at henvende sig til Forligskommissionen. Angående de af skomager Rasmussen udtalte skældsord mod garver Langgreen, blev disse mortificeret ”som døde og magtesløse”, dvs. de blev annulleret, som om de ikke var blevet udtalt og dermed ikke længere kunne komme Langgreens ære til skade, ”aldrig komme til forklejnelse af Langgreen”. BAGGRUND: Om Svend Langgreen Om Jesper Rasmussen |